I romersk tid og ikke mindst i renæssancen holdt arkitekterne sig ikke længere så strengt til de tre grundlæggende søjleordner og skabte flere blandingsformer, hvoriblandt, den tuscanske orden og kompositkapitælet opnåede status som arkitekturens fjerde og femte søjleorden. Gennem valget af søjleorden kan arkitekten altså betone bygningen karakter af enkelhed, elegance eller rigdom.

Hvis du foretrækker den ordrette oversættelse i stedet for Mettes forslag. Jeg ville nok også skrive 'toscansk', men måske er der en årsag til at det her skrives med 'u'.

Suerte:-)